Må jeg bede om en Bordeaux

Skulle man mon ikke ta’ sig en nobel Bordeaux her til højtiden og for den sags skyld også i dagene efter gildet? Sådan en rødvin der pirrer både ganen og ånden, hvis man er så heldig at have begge dele.
Her kommer en god. Den skiller sig helt ud fra flodbølgen af søde ripassoer og Amaroner:

Chateau du Bousquet
2014 Cotes de Bourg
Bordeaux, Frankrig
Pris: 125 kr. i Meny og Spar-butikker landet over (importøren Amka henviser til nærmeste forhandler på tlf. 86 41 96 00)

Den ideelle bistro-vin i Paris. Cotes de Bourg- området leverer næsten altid stabile, robuste og ofte aromatisk flatterende Bordeaux-vine i en stil, der passer til dannede ganer. Den her er både tør og saftig med en klar tone af solbærblade, cedertræ, tobak, mørke modne bær og underskov. Serveret i store høje glas uden pynt passer den perfekt til stegen. ♥♥♥♥♥♥6 røde julehjerter

FRA DEN GLØDENDE GRILL I HERNING

Ved landevejen i Lund nær Herning ligger Danmarks første A Hereford Beefstouw. Det er nu en af landets mest kultiverede grillrestauranter

Den smukke facade af matrøde sten og stråtag, med venlige træer rundt om bygningen, lokker mig indenfor.
Der ser for hyggeligt ud til bare at køre forbi.
Huset er en gammel købmandsgård og kro fra 1846, som familien Damgaard har fået meget æstetik ud af.
Jeg er ikke den store kødspiser, men de aromaer fra grillen, der driver igennem luften, og som jeg straks fornemmer efter at have sat bilen omme bagved, åbner alle frokostsanser. Der står kokke i røg og damp ved grillen derinde. De hilser venligt i forbifarten.
I det lyse lokale med moderne kunst på væggene udfylder vi en lille bestillingsseddel, hvor man selv kan bestemme, hvordan kødet skal tilberedes.
Vinlisten er god med vægt på Bourgogne og Piemonte og vi vælger en moden Nuits-Saint-Georges til ca. 600 kr. For hellere undvære end nøjes med.
Jeg har aldrig fået bedre hakkebøf end den, A Beefstouw serverede medium done. Hanne Birgitte tog Scampi Fritti med fritteret persille og madargascar-peberdressing. Også den ret lige i øjet. Med tilhørende salatbar i begge tilfælde.
Restauranten arbejder med finsk krogmodnet kød og australsk kød fra kvæg, der har gået på rigtigt græs. Godt for både dem og os.
På mine kommende foredragsturnéer i Jylland agter jeg at vende tilbage til dette herlige sted.

A Hereford Beefstouw
Lund, Herning
Tlf. 97 12 35 44
Åben frokost og aften

Indenfor Ahereford Beefstouw Herning

ET LÆSERBREV OM DEKANTERING

Kære Anders Grøndahl
Om det med dekantering af vinen:
Når jeg åbner en flaske, hælder jeg vinen i en kande og så tilbage i flasken. Så er der luftet ud, skulle jeg mene.
Nogen af jer eksperter siger at sådan skal man gøre med alle yngre vine (indtil syv år gamle). Ellers går man glip af meget god vin. Andre at vin skal drikkes direkte fra flasken.
Må jeg bede om din mening, sikkert velegnet til offentliggørelse i din fremragende “Vin Top 10”.
Venlige hilsner ”En Læser”


Kære Læser

Tak for din mail og dine rosende ord om Vin Top 10.

Det er ganske rigtigt vigtigt med dekantering af unge rødvine. Jeg hælder dem på en glaskande, der er nem at skænke af (ikke brede karafler, som ganske vist ser godt ud, men kan være svære at håndtere og få det sidste vin ud af). Toppen af min kande lukker jeg derpå med et stykke sølvpapir og stiller den et svalt sted. Dette sker 4-5 timer, før vinen skal nydes og resultatet er forbløffende. Unge vine (2-4 år gamle alt efter vintype) bliver ofte dobbelt så gode.

Ældre, bedre vine op til ca. 10 år dekanterer jeg aldrig, men åbner dem blot et par timer før måltidet, hælder en sjat op i glasset og smager på dem. Den lette iltning åbner deres sjæl og undervejs ned igennem flasken kan man følge den forunderlige ændring af både aroma og smag. Og ja, sjatten i bunden smager som regel bedst.
Det er her, at min hustru altid spørger:
- Og hvor mange har vi så tilbage af den?
Mit svar er lige så forudsigeligt:
- Kun få. Jeg fik kun lov til at købe 6 flasker.

Gamle rødvine med en alder på 10-20 år åbner jeg umiddelbart før de skal nydes og skænker forsigtigt direkte fra flasken, sådan at eventuelt bundfald ikke kommer med i glasset.

Venlige hilsener,
Anders Grøndahl

Restauranter:

HER VIL JEG SPISE
- og dér vil jeg ikke

- Kender I et hyggeligt spisested med god mad og rimelige priser?
- Hvad hedder den bedste italienske restaurant her i landet?
Hvis jeg skulle pege på ”oftest stillede spørgsmål”, så var det dem.
Jeg vil nødig lyde vranten og mavesur. Men årene har desværre lært mig, at der kun findes ganske få gode, hyggelige spisesteder i Danmark. Men i Italien og Rom svømmer jeg i dem. Her problemet nærmest omvendt, nemlig at man er nødt til at vælge gode spisesteder fra. De folk er villige til at give penge ud på at gå ud.
I Danmark vender mange den udkogte tilbudskartoffel en ekstra gang i munden og holder godt fast i pengene.
- Hvad koster det, lyder det så. Kan jeg få rabat?
Restaurant-niveauet er derefter.
Sikke noget møj, de er nødt til at servere rundt omkring for overhovedet at få publikum i tale.

Det er tydeligt, at de fleste danskere spiser for at blive mætte, mens italienerne, og til dels franskmændene gør det for fornøjelsens skyld. Det eneste, som vi herhjemme med rette kan være stolte af, er de berømte gourmetrestauranter i København og nogle få andre steder. De er drevet af engagement, temperament og talent, men da det bliver aftener til over 2000 kroner pr. par, kan vi ikke komme der flere gange om ugen.

MIN HITLISTE

1) Søllerød Kro. Verdensklasse på alle baner. Restaurantchef Jan Resdorff er et fænomen i salen og hans personale følger med. Humor, venlighed, gastronomi, historie, stemning og ædle vine når op til himlen og tilbage igen. Tip: Kom her en hverdag til frokost. Prisen er lavere end til aften og niveauet det samme.

2) Altopalato i Hellerup. Chefkokken Pino og hans hjælpere, samt de to norditalienske ejere Romano og Rolando, leverer nogle driftsikre, velsmagende, smukt komponerede og ofte overraskende 3 eller 5-retters menuer til meget fornuftige priser. Klassisk norditaliensk køkken. Stemningen i salen er i top og humoren skarp, hvis man selv lægger op til det. Personalet ved, hvad de taler om.
3) Rudolf Matthis i Kerteminde. Her har jeg spist mine bedste fiskemåltider i Danmark. I de skønne lyse omgivelser ved vandet frydes jeg over det høje niveau. Medium priser. Fransk-dansk køkken. Tænk at sådan et sted findes? Miraklernes tid er ikke forbi.

4) Esplanaden 48. Den garvede veteran Poul Eriksen kan slet ikke lade være. Efter mange år som ejer af Italia og senere Grøften i Tivoli har han åbnet denne frokostrestaurant på Esplanaden. Og han har taget sin yndlingskok, Søren Lützen, med sig. Resultatet er forrygende. Dansk smørrebrød og danske specialiteter i topklasse. Smukke lyse omgivelser, god service og meget interessante drikkevarer. Medium priser.

5)Med hensyn til det hyggelige og ikke særligt dyre pizzasted, der også har mange andre retter på kortet, deriblandt en række spændende antipasti, vælger jeg Amici Miei i Helsingør. Her er der masser af temperament i salen og som regel også i køkkenet. Vært Patrizio og hans søn Andreas sørger for førstnævnte. Meget god service og flot vinliste med fund til lave priser.

Klassisk dansk mad med øl og snaps i København. Her vælger jeg enten Told & Snaps i Nyhavn, Café Schønnemann på Hauser Plads eller Cap Horn, ligeledes i Nyhavn.

NÆSTE PRØVEMÅLTID:

Bonjour Vietnam i København

MIT VIN- OG
VERDENSSYN

Verden er mærkelig. De kulturløse, de store egoer og de åndsforladte vinder frem. Er der mon håb?
Ja, det er der. Se 2000 år tilbage og opdag, at det hele er som før. Der har altid været en gal Kejser Nero på spil et eller andet sted.
Hvad har overlevet til alle tider?
Vin.
Kunst.
Litteratur.
Natur.
Filosofi.
Demokrati.
Pennen er stærkere end kanonen.
Tanken bedre end torsken.
Og vinen er langt mere interessant end det, der kommer ud af en guldvandhane i New York.
Tak fordi du læste.
Måske er du ikke enig.
Og det er netop det, der gør os stærke. Her i Europa.

DANMARKS BEDSTE VINE UNDER 100 KR. FLASKEN
- og noget om vinjournalistik

Kan man virkelig give 95 points til en vin, der koster under 100 kr.?
- Nej, svarer mange eksperter, mens de rynker på deres kostbare og ofte citerede næser. Den slags karakterer er udelukkende forbeholdt eliten, det vil sige de allerdyreste vine.
- Ja, svarer jeg og en stor del af mine læsere.
- Selvfølgelig kan man give 95 points til en relativt billig vin.
Hvorfor?
Fordi det for os handler om den bedst mulige kvalitet til den lavest mulige pris. Husk på, at vi er mange, der ikke får sendt gratis smagsprøver til anmeldelse og mange, der ikke har ubegrænsede pengemidler til rådighed. Derfor er mine læsere og jeg nødt til at finde spændende og originale vine under 100 kr. Hvad mere er. Vi kan faktisk godt lide denne jagt.
Langt de fleste af de vine, som jeg anmelder her på Vin-top-10.dk, har jeg selv købt. Mit lille firma har derfor en årligt udgift på omkring 15.000 kr. til anskaffelse af disse prøveflasker.
Jeg vil tro, at 30% at de anmeldte vine på vin-top-10 er gratis tilsendte testflasker. Resten køber jeg selv. Det tror jeg ikke, at der er ret mange andre vinanmeldere, der kan skrive.
Og sådan har det i øvrigt været i de 30 år, jeg har udøvet vinjournalistik.
Derfor skriver jeg præcis, hvad jeg vil. Og derfor kan jeg give 95 points til en hvilken som helst vin under 100 kr., når blot den lever op til mine forventninger og gerne mere til.

En Barolo- historie

Da jeg første gang kørte ind i Barolo-landskabet var det som en åbenbaring. Piemontes trylleri. Fascinationen har kostet mig en mindre formue, men jeg har nydt hvert et øjeblik. Undervejs har jeg heldigvis fået skrevet tre bøger om Piemonte. Senest ”Norditalien for livsnydere”, som udkom sidste år.
Da jeg vendte hjem efter den første pilgrimsrejse i 1991 spurgte folk, hvor jeg havde været henne.
- Bar hvaffornoget?
- Pie hvad?
26 år. Meget har ændret sig. Nu ved alle vinkendere med deres forstands fulde brug, hvad hvad Piemonte står for med sine landskaber, vine og gastronomi.
Dengang var der næsten ingen autoværn og kun få på vejene. Jeg nød at vride bilen rundt i hårnålesvingene. Det gør jeg stadig.
Man så kun sjældent en turist. Gammeldags landbrug vekslede med mindre vingårde og nogle få store huse. I Alba besøgte jeg Pio Cesare og syntes godt om deres klassiske Baroloer, selv om prisen var lidt høj for de bedste.
14.000 Lire (56 kr.)!!!
Jeg kørte også hen til Aldo Conternos kønne lille vingård på vejen imod Monforte. Smagte med velbehag sammen med familien ved et gammel træbord i kælderen.
Barbera Conca Tre Pile for 6000 Lire (42 kr.) og Barolo for 16.000 Lire (64 kr.)!!!
I dag koster de vine ca. syv gange mere og Aldo Conternos gård er ikke mere en gård, men en hel landsby for sig selv med hvide mure og tårne i næste maurisk stil.
Alt dette kom jeg til at tænke på under smagningen af Baroloen fra Prunotto, som I kan læse om på siden om vine fra 100-200 kr.

En engageret læser har gjort opmærksom på, at man kan modtage nyhedsbreve ved at klikke ind på "Nyhedsbrev" øverst på denne side og opretter sig.